Litteratur Meet the Author #31

Christian Dittloff stellt bei der nächsten Meet the Author-Veranstaltung seinen Roman "Prägung" vor. Foto: Rebecca Krämer

On, 22.11.2023

19:00 - 20:30

Online

Christian Dittloff: Prägung

Hvad gør os til de mennesker, vi er? Og hvordan kan vi ændre os? Det og meget mere handler vores næste online-event i MEET THE AUTHOR-serien om. Vores gæst er Christian Dittloff, som vil tale med os om sin bog Prägung. Nachdenken über Männlichkeit (Piper, 2023) Samtalen modereres af den danske oversætter Ditte Hermansen og Mareike Wittler fra Goethe-Institut Dänemark.  

Som altid er alle velkomne til at deltage og komme med spørgsmål, og det er ikke en forudsætning at have læst bogen i forvejen. Deltagelse er gratis, og eventet foregår på tysk. 
Tilmeld dig her, så modtag du et link til zoom. 

Christian Dittloffs bog "Prägung" udkom i 2023 hos Piper. © Piper Christian Dittloff kombinerer sine egne erfaringer, refleksioner over personlige forbilleder og popkultur samt filosofiske overvejelser i et litterært spil om selvransagelse. Han undersøger sin barndom og ungdom for patriarkalske fragmenter og forsøger at opløse dem. Teksten er en indre markering af voldelige forbilleder - fra klassens bølle til rockstjernen og den geniale kunstner - og samtidig et stærkt manifest om hele livet igennem at ville ændre sig. 
 
"Bogens gennemsigtighed og vovemod gør den helt fantastisk. Christian Dittloff påtager sig, hvad der egentlig er en umulig opgave: Med et arkæologisk blik belyser han de blinde vinkler hos heteroseksuelle mænd, der indirekte - og ofte uden at ville det eller være klar over det - profiterer af andre mænds vold. Jeg vil gøre mit for, at alle de heteroseksuelle mænd, jeg kender, læser denne bog." Daniel Schreiber (tysk forfatter). 
 
Christian Dittloff gæster Meet The Author i november. Foto: Rebecca Krämer Christian Dittloff, født 1983 i Hamborg, studerede germanistik og anglistik i Hamborg samt litterær skrivning i Hildesheim, og har arbejdet på en psykiatrisk klinik, som kulturjournalist og ekspert i kulturmarketing. Hans debutroman Das Weiße Schloss blev udgivet i 2018 og hans autofiktive tekst Niemehrzeit: Das Jahr des Abschieds von meinen Eltern i 2020. Christian Dittloff bor og arbejder i Berlin. 

Ditte Hermansen (f. 1992) arbejder som freelance oversætter og skribent, hun har bl.a. oversat bøger af Leif Randt, Mithu Sanyal og Kim de L'Horizon fra tysk til dansk. Sideløbende driver hun bogbloggen LitteraturDK. Hun har en stor passion for helt ny litteratur og et vågent øje på både den nordiske og tyske debutantscene. Ditte er uddannet cand.mag fra København, men bor til dagligt i Leipzig.
 
Meet the Author er en online eventserie til alle, som har lyst til at opdage og læse tysksproget litteratur, møde forfatterne og dele deres læseoplevelse med andre.
 


 

Tilbage