Arrangementsrække
2 film, 4 visninger
Europa – kontinentet kalder
Filmserie|Cinemateket har skabt en filmserie med hovedværker af den europæiske filmhistorie i forbindelse med det danske EU-formandskab
I forbindelse med det danske EU-formandskab har Cinemateket skabt en filmserie, der viser, hvad europæisk filmhistorie er, og hvorfor den er så vigtig at værne om. Hvert værk er et hovedværk af visionære filmskabere, der ikke kun har sat deres aftryk i den europæiske, men også i den globale filmhistorie efter 1945. De udvalgte film er ikke glansbilleder, men tager livtag med Europas til tider dystre kapitler. Værkerne har ikke kun sprængt rammerne for, hvad man kan vise på lærredet, men filmmediets grænser i sig selv.
Blandt de i alt 17 film befinder sig to tyske hovedværker. Den ikoniske Himlen over Berlin af Wim Wenders åbner serien søndag den 2. november, hvor Peter Nielsen, litteraturredaktør hos Information, introducerer filmen. Senere følger Rainer Werner Fassbinders mesterlige Angst æder sjæle op. For nærmere omtale og visningstider se nedenfor.