|

Kl. 18:30-20:00

Judith Schalansky

Samtale|Den internationalt anerkendte forfatter taler med Philipp Ostrowicz om sin bog Katalog over visse tab

  • LiteraturHaus, København

  • Sprog Tysk med danske sammenfatninger
  • Pris Gratis, men tilmelding påkrævet

Den tyske forfatter Judith Schalansky. © Jürgen Bauer/ Suhrkamp Verlag

Den tyske forfatter Judith Schalansky. © Jürgen Bauer/ Suhrkamp Verlag

Med nøje sproglig præcision undersøger Judith Schalansky, hvad der går tabt, bevares og hvad der lever videre i fortællinger. Hendes forfatterskab er oversat til adskillige sprog, heriblandt Atlas over afsidesliggende øer og romanen Giraffens hals, der har vundet international anseelse, samt Katalog over visse tab, som var nomineret til Den internationale Bookerpris. I juni i år udkom Katalog over visse tab i Jacob Jonias oversættelse hos forlaget Palomar.

Den 24. september 2026 gæster Judith Schalansky LiteraturHaus i København. Hun taler med Philipp Ostrowicz om litteratur som bevarelsens kunst, om fascinationen af det tabte og om spørgsmålet, hvordan fortællinger opstår. Samtalen begynder kl. 18:30, dørene åbner kl. 18:15. Der er gratis adgang, men tilmelding er påkrævet. Arrangementet foregår på tysk med danske sammenfatninger.

I sit værk retter Judith Schalansky gentagne gange blikket mod steder, genstande og livsverdener, som er i fare for at gå tabt i den kollektive erindring. Særdeles imponerende kommer dette til udtryk i Katalog over visse tab. Med afsæt i tabte kunstværker, uddøde dyrearter, sunkne øer og forsvindende bygninger fortæller Schalansky om historiens tomrum og om det, der trods al forgængelighed forbliver: erindringer, fortællinger og billeder. Bogen har modtaget adskillige priser.

»Schalansky skriver ikke bare bøger, hun skaber bogværker. Med Katalog over visse tab har hun skabt et, som føles næsten lige så væsentligt som de tab, det handler om. «

Thomas Thurah, Information
 

Med

  • Judith Schalansky

    Forfatter

    Judith Schalansky er født i Greifswald i 1980. Hun har læst kunsthistorie og kommunikationsdesign og bor i Berlin, hvor hun arbejder som forfatter, bogdesigner og udgiver. Hun vandt international berømmelse med Atlas over afsidesliggende øer, som udkom i 2009, og som i 2014 udkom i Anette Petersens danske oversættelse hos Vandkunsten. Schalansky har modtaget adskillige priser, heriblandt Wilhelm-Raabe-Literaturpreis i 2018 for Katalog over visse tab og senest Lessing-Preis for sine samlede værker i 2025. Hendes forfatterskab er oversat til mindst 25 sprog. Siden 2013 har hun udgivet bogserien Naturkunden hos forlaget Matthes & Seitz.

  • Philipp Alexander Ostrowicz

    Philipp Alexander Ostrowicz er født i Kiel i 1975. Han har en ph.d. i tysk litteraturvidenskab og kultur fra Universität Tübingen. Han er medudgiver af publikationer fra Tübinger Poetik-Dozentur. Siden 2012 har han været tilknyttet Copenhagen Business School (CBS), hvor han underviser i German Studies. Han optræder jævnligt i medierne og kommenterer på udviklingen i tysk kultur, samfund og politik. I 2026 udkom bogen Verden venter ikke på os – Tyskland i opbrud (Gads Forlag), som han har skrevet i samarbejde med Steen Nørskov.