Markus Thielemann
Von Norden rollt ein Donner
I 2014 vender ulven tilbage til Lüneburger Heide - en nyhed, der deler vandene. For den 19-årige fårehyrde Jannes og hans familie betyder det nye udfordringer: Faren Friedrich sætter hegn op, farfaren Wilhelm vil gribe til våben, mens Jannes og moren Sybille er mere bekymrede for Friedrichs stigende glemsomhed - et tabu, modsat ulven. Jannes er overladt til sig selv med sine bekymringer om sin far og gårdens fremtid.
Af Florina Evers
Det er udgangspunktet, som Markus Thielemann konfronterer os med i sin roman Von Norden rollt ein Donner. Ergo en roman om hverdagslivet i et familieforetagende som fårehyrder i Lüneburger Heide anno 2014? Og dog.
Ud over de antydede temaer som generationskonflikten på gården og ulven som udefrakommende trussel, handler romanen også om landskabets dunkle historie, som flettes sammen med Jannes’ egen familiehistorie, højreekstremisme i tyske landsbyer og sidst, men ikke mindst, om at blive voksen, at føle sig fremmed blandt skolekammerater og den nøgterne erkendelse af, at ens egne forældre bliver gamle, og at fasttømrede familieroller kan og skal ændre sig.
Markus Thielemann formår at inkorporere dette væld af temaer i handlingen på en meget naturlig måde - og i en tidløs, næsten episk tone, der alligevel er tydeligt forankret i nutiden, så man ikke bliver overrasket, når WhatsApp-samtaler dukker op sammen med naturbeskrivelser, gennemsyret af Jannes' tanker, der kredser om gården, fårene, ulvene og fremtiden. Og selv da Jannes begynder at få vrangforestillinger, som til sidst får ham på sporet af en dyster familiehemmelighed, er dette surrealistiske element så suverænt indarbejdet i handlingen, at det absurde ikke længere virker så absurd.
Selv om jeg har en tendens til at skimme siderne utålmodigt, når de består af naturbeskrivelser, nød jeg især at læse de kapitler, hvor vi følger Jannes og hans flok ude på heden. Beskrivelserne er så levende og utroligt poetiske i deres præcision:
Von Norden rollt ein Donner und verhallt. Blitzlos. Keines der Tiere zuckt, auch der Hirte nicht. Er schaut nicht einmal auf, trottet weiter. Langsam, als würde die Zeit um sie träger fließen, ziehen sie hinaus über das verblühte Land, sacht gewellte Ödnis, gefärbt von braun verholztem Kraut und Sand, wo nichts emporragt außer den Wacholdersträuchern, zerbrochenen Säulen gleich.
Forherligelse, fornægtelse og fortielse
Men ud over det flotte sprog, er jeg mest imponeret over, hvordan ulven i løbet af romanen bliver en metafor for “det fremmede” og “farlige, som truer “den tyske natur”.
Det kan ikke være et tilfælde, at romanen udspiller sig i 2014, året forinden antallet af asylansøgere i Tyskland når sit højdepunkt. Ikke ét får bliver skambidt af ulven i romanens løb. Der tales blot uafbrudt om angsten for et eventuelt angreb. Således har vi på den ene side fjendebilledet “ulven” og på den anden side den tyske natur, det naturbeskyttede område heden, som angiveligt er truet af ulven. Og mens ulven stadig bliver et større mysterie – en skygge i skovbrynet – afmystificerer forfatteren heden. Derfor kalder WDR meget passende romanen for en “Anti-Heimatroman” på bogryggen. Mens “Heimatroman”, en genre i tysksproget litteratur, der etablerede sig i det 19. århundrede, romantiserer det landlige på en klichéagtig måde, er det stik modsatte på spil i Von Norden rollt ein Donner. Thielemann bryder med hedens påståede idyl.
Det lykkes han blandt andet med ved at lade romanens hovedpersoner sætte spørgsmålstegn ved den forherligelse af hededigteren Herrmann Löns, som stadig lever i bedste velgående i dag. En digter fra det 19. århundrede, som i sine idylliske naturdigte mellem linjerne propaganderede for en menneskefjendtlig definition af “natur” og “naturlighed”, for hvilken han senere af nazisterne blev tildelt en æresmindegrav posthumt. Desuden brydes idyllen af Jannes' research af Unterlüß' fortid, et par kilometer fra sin hjemlandsby lå KZ-lejren Tannenberg, hvor 400-800 jødiske kvinder blev holdt til fange under umenneskelige forhold. Arealet omkring KZ-lejren er i dag stadig ikke blevet afmærket. Kun nogle få skyttegrave og rester af fundamenter minder om stedets grusomme historie.
I sidste ende er det glemsel som tema, der udgør den røde tråd i romanen. Jannes' fars bekymrende glemsomhed, som sætter spørgsmålstegn ved gårdens fremtid, og indbyggernes glemsomhed og fortrængning af områdets grusomme historie. Og midt i alt dette den stille og eftertænksomme Jannes med sin flok, alt andet end en klassisk helt, men alligevel heroisk i sin bestræbelse på at tolke de tegn, som heden sender ham og ikke kigge væk - selv når fortiden til sidst står overfor ham i al sin vederstyggelighed.
Markus Thielemann, født i 1992, bosat i Hannover. Han har læst geografi og filosofi i Osnabrück og senere Literarisches Schreiben i Hildesheim. Von Norden rollt ein Donner er hans anden roman.