Foredrag mm. Forbandet meget tilfælles

Du er mere tysk end du tror Foto: Nemoris/iStock

Fr, 29.11.2019 -
Sø, 01.12.2019

Nationalmuseet

I mange hundrede år har der været en livlig udveksling mellem nabolandene Danmark og Tyskland; historisk, politisk og kulturelt er vi tæt knyttet til hinanden. I weekenden den 29.11-1.12.2019 handler hele programmet for udstillingen TYSKLAND om facetter af det dansk-tyske forhold.

Mange ting, der opfattes som oprindeligt danske, har deres udspring i det tyske. Under overskriften Du er mere tysk end du tror fortæller forfatteren Knud Romer ved hjælp af en lang række eksempler, at der er meget mere tysk i det danske, end danskerne tror. 

 
En helt anden synsvinkel på det dansk-tyske forhold får man i de to foredrag Når naboen er diktator og Hvem er bange for Tyskland? I det første taler Uffe Ellemann-Jensen, Per Stig Møller og Mette Fugl om Danmarks perspektiv på Tyskland før og efter Murens fald. I det andet undersøger den tyske historiker Andreas Rödder billedet af Tyskland i de andre europæiske lande og i Tyskland selv.



Interessante indblik i forholdet mellem de to nabolande kan man også finde på steder, hvor man ikke lige ventede det, nemlig inden for fodbold og porno. Ebbe Sand og Lykke Friis diskuterer tysk fodboldkultur og fodboldens betydning for tyskerne. Under overskriften Fristad, frisind og fri porno undersøger kulturhistoriker Detlef Siegfried (Københavns Universitet) det for tyskerne så attraktive liberale image, som Danmark havde i 60’erne og 70’erne.



TIP: Oplev tysk kultur og historie på film. Sammen med Nationalmuseet har vi sammensat et filmprogram, som vises i hele udstillingsperioden. Den 29. og 30.11 2019 er der maratonforevisning af hele 1. og 2. sæson af den roste tyske serie Babylon Berlin. Gå ikke glip af koncerten! Den 30.11 spiller det sensationelle Moka Efti Orchestra fra serien en dansekoncert og bringer sit publikum tilbage til 20’ernes Berlin. Filmene vises i Nationalmuseets biograf, og billetprisen er inkluderet i entréen til museet. 

Du finder hele programmet her.

 

Tilbage