|
Kl. 19:30
Udsolgt: Ines Geipel i samtale med Moritz Schramm
Samtale|Kampzonen
-
LiteraturHaus, København
Arrangementet er desværre udsolgt.
Forfatter og tidligere topatlet i DDR, Ines Geipel, undersøger polariseringen i den tyske befolkning, som siden 2015 med den stigende radikale højreekstremisme er blevet mere markant, især i Østtyskland. Kampzonen, som udkom på dansk ved Jakob Levinsen hos Politikens Forlag i 2020 er en bevægende fortælling med udgangspunkt i Geipels egen østtyske familiehistorie, som både formår at være personlig og samfundsanalytisk. I samtale med Moritz Schramm (forfatter og lektor ved Syddansk Universitet) skildrer Ines Geipel de strømninger, der gør sig gældende i den tyske samtid, og hvordan årtiers fortielser fortsat præger samfundet i dag.
Dørene åbner kl. 19. Samtalen starter kl. 19:30 og foregår på tysk med danske opsummeringer. Der er fri entré, og vi byder på et glas vin. Husk at bestille en gratis billet her: Billetto.
Ines Geipel, født i 1960, er forfatter og professor i versesprog ved Berliner Hochschule für Schauspielkunst "Ernst Busch". Den tidligere verdensklasse-sprinter flygtede i 1989 fra Jena til Vesttyskland efter at have studeret germanistik og studerede hernæst filosofi og sociologi i Darmstadt. I 2000 var hun medsagsøger i retssagen mod bagmændene bag tvangsdoping i DDR. Hendes bog Verlorene Spiele (2001) bidrog i høj grad til, at forbundsregeringen oprettede en erstatningsfond for DDR’s dopingofre. Ines Geipel har derudover udgivet mange tekster om andre samfundsmæssige emner som Østtysklands historie, oprør og tiden efter Berlinmurens fald.
Moritz Schramm blev født i Vestberlin i 1970. Han er lektor og studieleder ved tyske studier ved Syddansk Universitet, hvor han forsker i den tyske kultur- og samfundsudvikling, herunder forholdet mellem migration og kultur. I Kampen om midten (Gads forlag, 2021) behandler Schramm nyere tysk politisk historie og analyserer den gældende politiske midte, hvor de allerfleste vælgere, i modstrid med mange danskeres opfattelse, befinder sig. Han viser med bogen, at frygten for ekstremisme og de radikale yderfløje er stærkt overdrevet, og at den politiske kamp i dagens Tyskland faktisk udspiller sig henover midten.
Arrangementet er en del af Det Dansk-tyske kulturelle venskabsår.

Adresse
LiteraturHaus
Møllegade 7
2200 København
Danmark
Møllegade 7
2200 København
Danmark
Adresse
LiteraturHaus
Møllegade 7
2200 København
Danmark
Møllegade 7
2200 København
Danmark