Dokumentarfilm Dancing Pina

DANCING PINA fejrer den legendariske koreograf Pina Bauschs kunst og de mennesker, der nærmer sig hendes arbejde i dag. Billede fra filmen, hvor dansere på en strand i Senegal danser Pina Bauschs koreografier. © polyphem Filmproduktion

To, 16.03.2023

Kl. 19:30

Big Bio Nordhavn

København Danser & CPH DOX

Pina Bausch var en af de mest indflydelsesrige koreografer i det 20. århundrede. Da hun døde i 2009, efterlod hun sig 55 koreografier. I sin film Dancing Pina forsøger filminstruktør Florian Heinzen-Ziob at finde ud af, hvordan to meget forskellige ensembler i dag forholder sig til to tidlige værker af Pina Bausch fra 1970erne.

Mens balletkompagniet øver stykket Ifigenia i Tauris på Semperoper i Dresden, arbejder dansere fra en række afrikanske lande med balletten Le Sacre du Printemps på École des Sables i en fiskerby nær Dakar. De ledes af medlemmer af Wuppertal Tanztheater, som har arbejdet direkte med Pina Bausch. De unge dansere finder ud af, at Pina Bausch ikke bare kan kopieres. Danserne skal opleve koreografierne på ny og det med deres egne kroppe og historier. Det munder ud i en fascinerende metamorfose: Mens danserne ændrer Pina Bauschs værker på baggrund af streetdance, klassisk ballet og traditionelle og moderne afrikanske danse, ændrer Pina Bauschs koreografier danserne.

Dancing Pina er en berusende film, der synliggør dansens universelle kraft.

Filmvisninger:

16. marts kl 19.30 i Big Bio Nordhavn inkl. talk med instruktøren Florian Heinzen-Ziob 
Billetter: 

20. marts kl. 16:30 på Aveny Teatret med intro v/ Annette Kruse Scharling om Pina og hendes bevægelsessprog inkl. bevægelse i foyeren
Billetter: 

25. marts kl. 14 i Grand Teatret inkl. talk med Malou Airaudo 
Billetter: 

 

Tilbage