|
Kl. 19:30-20:30
Et splittet Tyskland?
Litterær samtale|Oplev forfatterne Charlotte Gneuß og Marlen Hobrack i Aarhus
-
Dokk1, Aarhus
- Sprog Tysk med opsummeringer på dansk
- Pris 60 kr (eller 30 kr for unge under 30)
Oplev begge forfattere live den 13. marts 2025 i Aarhus i en litterær samtale med oversætter og bogblogger Ditte Engels Hermansen. Samtalen foregår på tysk med danske opsummeringer. Marlen Hobrack (f. 1986) har studeret litteratur- og medievidenskab samt kulturstudier. Hun har skrevet for forskellige aviser og magasiner, heriblandt Freitag, taz, Die Zeit og Die Welt. Hun skriver særligt om feminisme, moderskab og kunst. I 2022 udkom hendes debat- og fagbog Klassenbeste, hvor hun med afsæt i morens biografi beskriver den østtyske arbejderklasse. Schrödingers Grrrl er hendes romandebut. Her fortæller hun historien om Mara Wolf, en yngre, arbejdsløs kvinde, der modvilligt udgiver sig for at være forfatter af en bog, som er skrevet af en ældre mand, og i den forbindelse sætter hun spørgsmålstegn ved absurditeterne i den litterære scene og ved sin egen identitet. Romanen udkom hos Falco i Ditte Hermansens danske oversættelse.
Charlotte Gneuß (f. 1992) er født i Ludwigsburg i Baden-Württemberg. Hun har studeret i Dresden, Leipzig og Berlin og arbejder som dramatiker. Charlotte Gneuß’ familie stammer fra Dresden, hendes forældre forlod DDR et halvt år før Murens fald. I Gittersee fortæller hun historien om den 16-årige Karin, som i 70’ernes DDR blev rekrutteret som Stasi-informant, og belyser herigennem samtidens sammensatte moralske og samfundsmæssige udfordringer. Med bogen udløste Gneuß en debat om, hvorvidt vesttyske forfattere, som er født efter Murens fald, har ret til at skrive om østtyske emner.
Ditte Engels Hermansen (f. 1992) arbejder som freelance oversætter og forfatter. Sideløbende driver hun bogbloggen @litteraturdk på Instagram, og i 2020 modtog hun prisen for årets danske bogblog. Hun holder et vågent øje med den nordiske og tysksprogede litterære scene. Ditte har studeret litteratur og tysk ved Københavns Universitet og bor i Leipzig.
Arrangementet er et samarbejde mellem Goethe-Instituttet, LiteratureXchange, Kulturgesellschaft Aarhus og forlagene Alpha og Falco. Diskussionen afholdes som en del af Århundredets Festival.
Den efterfølgende fredag gæster trioen LiteraturHaus i København, hvor arrangementet finder sted i samarbejde med Tysk Fredag ved Københavns Universitet og Dansk-Tysk Selskab. Læs mere her:
Marlen Hobrack (f. 1986) har studeret litteratur- og medievidenskab samt kulturstudier. Hun har skrevet for forskellige aviser og magasiner, heriblandt Freitag, taz, Die Zeit og Die Welt. Hun skriver særligt om feminisme, moderskab og kunst. I 2022 udkom hendes debat- og fagbog Klassenbeste, hvor hun med afsæt i morens biografi beskriver den østtyske arbejderklasse. Schrödingers Grrrl er hendes romandebut. Her fortæller hun historien om Mara Wolf, en yngre, arbejdsløs kvinde, der modvilligt udgiver sig for at være forfatter af en bog, som er skrevet af en ældre mand, og i den forbindelse sætter hun spørgsmålstegn ved absurditeterne i den litterære scene og ved sin egen identitet. Romanen udkom hos Falco i Ditte Hermansens danske oversættelse.
Charlotte Gneuß (f. 1992) er født i Ludwigsburg i Baden-Württemberg. Hun har studeret i Dresden, Leipzig og Berlin og arbejder som dramatiker. Charlotte Gneuß’ familie stammer fra Dresden, hendes forældre forlod DDR et halvt år før Murens fald. I Gittersee fortæller hun historien om den 16-årige Karin, som i 70’ernes DDR blev rekrutteret som Stasi-informant, og belyser herigennem samtidens sammensatte moralske og samfundsmæssige udfordringer. Med bogen udløste Gneuß en debat om, hvorvidt vesttyske forfattere, som er født efter Murens fald, har ret til at skrive om østtyske emner.
Ditte Engels Hermansen (f. 1992) arbejder som freelance oversætter og forfatter. Sideløbende driver hun bogbloggen @litteraturdk på Instagram, og i 2020 modtog hun prisen for årets danske bogblog. Hun holder et vågent øje med den nordiske og tysksprogede litterære scene. Ditte har studeret litteratur og tysk ved Københavns Universitet og bor i Leipzig.
Adresse
Store sal
Hack Kampmanns Plads 2
8000 Aarhus
Danmark
Adresse
Store sal
Hack Kampmanns Plads 2
8000 Aarhus
Danmark