Johanna Oskarsson (SE)

Johanna Oskarsson (født 1989 i Umeå) er en svensk kunstner. Hun har en MFA i billedkunst og en BFA i tekstilkunst fra HDK-Valand i Göteborg, hvor hun bor og arbejder.

Johannas kunstneriske praksis er baseret på en visuel æstetik, der kan forstås som et mørkt ekko af 1980ernes post-punk og industrielle subkulturer. Hun arbejder med teknikker som tegning, film og med digital jacquard-vævning. Vævemetoden, hvor materialet hele tiden kigges på og flyttes frem og tilbage, er allestedsnærværende i hendes arbejde og afgørende for processen. Tanken er som en kædetråd, og det materiale, der passer til den, er skudtråden. Sammen udgør de stoffet eller det værk, der opstår. I en tværfaglig tilgang kombinerer hun håndværkspraksis med en kunstnerisk forskningstilgang til historisk materialisme. I hendes udforskning af temaer som kapitalismens udnyttelse og erotisering af naturen og den menneskelige krop er den måde, hvorpå naturen ses som noget, der skal konsumeres, altid til stede. På det seneste har hun beskæftiget sig med den udvikling og de konvergenser mellem neoliberalisme og neofascisme, der i øjeblikket kan ses i de europæiske lande.
Hun er inspireret af Deleuze og Guatarris tanker om den manglende modstand mod nuet og kommunikationens overflod samt Mark Fishers overvejelser om hauntology og længslen efter en fortid, der måske aldrig har eksisteret, fordi vi ikke kan bære nuet. Derudover synes hun også, at værker af kunstnere som Pier Paolo Pasolini, Caspar David Friedrich, Andrei Tarkowski, Hannah Ryggen og bandet Einstürzende Neubauten er spændende.

Under sit ophold i Leipzig vil hun arbejde på et projekt om de proletarisk-socialistiske ”kraftsportsklubber”, der eksisterede i Tyskland i 1920erne og 1930erne, før nazisterne tog magten og forbød dem. Klubberne var stærkt politiserede og så sporten som en del af samfundet og politikken. De mente, at det borgerlige samfund brugte sport som et middel til at trække arbejderne væk fra klassekampen og lære dem kapitalismens værdier: konkurrence, individualisme og rekorder.
Projektet handler også om, hvordan vægtløftning udviklede sig fra at være en sport for arbejderklassen til en individualistisk formning af den neoliberale modellerede krop, der affødte en multimilliardindustri.