Nordic Leipzig

Halle 14 Ausstellungskubus, 2009 Foto: Claus Bach

I samarbejde med LIA (Leipzig International Art Programme) tilbyder Goethe-Instituttet nordiske kunstnere et tremåneders residensophold hos kunst- og kulturcentret Leipziger Baumwollspinnerei. I begyndelsen af det 20. århundrede var det det største bomuldsspinderi i Europa. I dag, 100 år senere, er det blevet transformeret til et af de mest spændende produktions- og udstillingssteder for samtidskunst- og kultur i Europa. 
 

Nordic Leipzig 2023

Goethe-Instituttet og LIA-Leipzig International Art Programme er glade for at kunne offentliggøre de fem kunstnere, der er blevet udvalgt til et tre måneders ophold på Spinnerei Leipzig i perioden februar til maj 2023:

Amalie Gabel (Denmark)
Johanna Oskarsson (Sweden)
Charles Young (Scotland)
Heikki Kaski (Finland)
Linda Morell (Norway)

Vi takker alle ansøgere for deres interesse i at deltage i Nordic Leipzig programmet.

Flere informationer om deltagerne offentliggøres snart her på hjemmesiden. 

Stipendiet omfatter:

  • Gratis indkvartering i et 83 m² stort, møbleret studie
  • Tilskud til rejse- og produktionsomkostninger: 700 euro
  • Deltagelse i ugentlige raderingsworkshops hos Vlado & Maria Ondrej / Atelier für zeitgenössische Radierung Leipzig
  • Deltagelse i en kurateret gruppeudstilling som en del af Spinnerei Rundgang
  • Kuratorisk vejledning fra LIA-direktør Anna-Louise Rolland

Residensophold for nordiske kunstnere

I Leipziger Baumwollspinnerei får kunstnerne stillet eget atelier til rådighed og de kunstværker, der bliver til under deres ophold, bliver præsenteret for et kunstinteresseret publikum på Spinnerei Rundgang, som finder sted hver tredje måned. Derudover modtager residensdeltagerne kyndig vejledning af direktøren for LIA, Anna-Louise Rolland og hendes team.

 

 
© Goethe-Institut Dänemark/Miriam Arndts

 

POPULÆRE RESIDENSOPHOLD

Residensophold er oppe i tiden og eftertragtede, da de giver kunstnere mulighed for at forlade de hjemlige rammer og i en kortere eller længere periode koncentreret at arbejde og udvikle projekter gennem inspiration og sparring fra lokale kunstnere og kuratorer på residensstedet. Ofte er der tilrettelagt og skræddersyet et fagligt program for kunstneren under opholdet, som også skaber grundlag for vigtige, nye netværker samt øger det internationale kendskab til den kunstscene, som kunstneren selv kommer fra.


 

Aktuelle residenskunstnere






Tidligere deltagere

















Top