Konzert
YEK – Mohammad Reza Mortazavi & Burnt Friedman

YEK – Mohammad Reza Mortazavi & Burnt Friedman
Alice Cph

Dansk platform for tysk eksperimenterende musik

ALICE

ALICE, Tape og Studenterhuset Aalborg fejrer Det dansk-tyske kulturelle venskabsår 2020 med en hyldest til eksperimentalånden i tysk musik. Sammen bringer de tre spillesteder prominente tyske musikere til Danmark. Til september kan man opleve den visionære elektroniske musiker Burnt Friedman i møde med den tysk-baserede iranske mesterpercussionist Mohammad Reza Mortazavi.
 
Projektet er et af ti vinderprojekter fra vores Open Call, som vi udsendte i foråret 2019. Fagfolk fra den kreative verden, forsknings- og uddannelsesområdet blev her opfordret til at byde ind med større kulturprojekter, der også har fokus på dansk-tysk samarbejde.

Tranceskabende møde mellem Iran og Tyskland

Burnt Friedman har huseret på den elektroniske scene siden 80erne med sine utrættelige udforskninger af rytmiske strukturer, traditioner og grænser. Blandt Friedmans mange musikalske samarbejder tæller flere fabelagtige udgivelser med CAN-trommeslager, Jaki Liebezeit, ligesom han har samarbejdet med David Sylvian.
Den iranske mesterpercussionist Mohammad Reza Mortazavi, som er bosat i Tyskland, har med sine utrolige fingerfærdigheder sat helt nye standarder for de persiske instrumenter, tonbak og daf. Mortazavi har optrådt for dansende festivalgængere på blandt andet Global Copenhagen, Roskilde Festival og WOMAD Festival såvel som i prestigefyldte koncertsale som Berliner Philharmonie. Sammen forener Friedman og Mortazavi i det albumaktuelle projekt YEK ikke blot persisk og tysk kultur, de bygger også bro mellem ældgamle rytmer og futuristiske klange i et tranceskabende møde.
 

Detaljer

ALICE

Nørre Allé 7
2200 København N

Del af serien Platform for experimentel musik