|
Kl. 19:30
Tysklandssalonen #11
Paneldebat | Forbundsrepublikken som drømmeland? Med Adam Soboczynski
-
LiteraturHaus, København
- Sprog Tysk
- Pris Gratis, men kræver tilmelding
I sit glimrende essay Traumland (Drømmeland, Klett-Cotta, 2023) kombinerer Adam Soboczynski klogt og elegant erindringer fra sin egen barndom og ungdom med generelle observationer fra den sociale og politiske udvikling i Vest- og Østeuropa. Soboczynskis familie migrerede i 1981 fra Polen til Vesttyskland. På baggrund af politisk undertrykkelse og håbløshed i det realsocialistiske Polen fremstår Forbundsrepublikken Tyskland i første omgang som en slags drømmeland for den unge dreng. Men det nye hjemland bliver på ingen måde idealiseret - Soboczynski beskæftiger sig også med de mørke sider af et land, der er præget af sin nazistiske fortid. Han er især opmærksom på farer for friheden, som er truet i både øst og vest. Traumland (Drømmeland) er en bog, der er lige så munter, som den er melankolsk, og som får læseren til at reflektere. Vi taler med Adam Soboczynski om hans erindringer fra Tyskland i 1980erne og 90erne og om, hvordan Tyskland grundlæggende har forandret sig siden da.
Adam Soboczynski er født i 1975 i Toruń, Polen og har arbejdet for DIE ZEIT siden 2004, hvor han i øjeblikket er leder af litteratursiderne i kultursektionen. Han har skrevet flere fortællende fagbøger, hvoraf nogle er blevet oversat til spansk, fransk, polsk, italiensk og hollandsk. Traumland (Drømmeland) blev ikke kun godt modtaget af tyske litteraturkritikere, men også af den brede offentlighed.
"Denne bog er en fornøjelse at læse, fordi Soboczynski bare tager sig den frihed, som han selv kræver af andre: Ved at observere upartisk og diagnosticere frygtløst; ikke ved at råbe op, men stille, charmerende og med humor, som en forfatter, der ikke udmærker sig ved sin taleposition alene, men gennem sit individuelle perspektiv.” (Sebastian Hammelehle, DER SPIEGEL, 22. september 2023)
om konceptet
Tysklandssalonen er en tilbagevendende begivenhed for alle, der interesserer sig for Tyskland. Hver salon tager aktuelle temaer og udviklinger i Tyskland op og kaster et blik på tysk kultur, samfund og politik. Hvad står øverst på den tyske regerings dagsorden, hvilke intellektuelle debatter er dominerende, hvordan agerer Tyskland ude i verden? Hvilke aktuelle udfordringer står Tyskland overfor lige nu? Værterne - Adam Paulsen, Anna Sandberg, Moritz Schramm og Philipp Ostrowicz - vil diskutere med hinanden og også foretage en lille rundtur i aktuelle bøger, film eller udstillinger. Til hver salon inviteres desuden en gæst, der er ekspert i aftenens tema, eksempelvis en forfatter, historiker eller politiker.
Den næste salon finder sted i september 2024.
Relevante links
Adresse
Møllegade 7
2200 København
Danmark
Adresse
Møllegade 7
2200 København
Danmark