Hurtig adgang:
Gå direkte til indholdet (Alt 1)Gå direkte til sekundærnavigationen (Alt 3)Gå direkte til hovednavigationen (Alt 2)

Pilsnerøl
Hvo intet vover, intet vinder

I kælderen på bryggeriet i Pilsen
Foto (udklip) © Pilsner Urquell

Pilsnerøllen stammer selvfølgelig fra Tjekkiet. Men helt så selvfølgeligt er det nu slet ikke. For indbyggerne i byen Pilsen var engang så utilfredse med deres øl, at de faktisk engang demonstrerede foran rådhuset. Men så fik de en lys ide.
 

Spørg en udlænding, hvad han kommer i tanker om, når han hører ordet „Tjekkiet“. Ja, han kunne svare Skoda, Havel eller Prag. Men hvad hører man lige så tit? Øl. Om vi kan lide det eller ej, så er det nu engang sådan, det er. Det mildt bitre gærbryg af vand, malt og humle hører til Bøhmen på samme måde som Svejk eller bjerget Rip. Men færre ved, at det ikke er så selvfølgeligt, som det virker i dag.
 
Øl fandtes naturligvis allerede i Europa i middelalderen. Tidligere var retten til ølbrygning et af de største privilegier, en by kunne ønske sig. Hvis man måtte, så bryggede man. Vandet fra brønden var langt fra rent, så det var mere sikkert at drikke øl. Eller rettere sagt det, man dengang kaldte øl. Der var langt fra datidens uklare og overgærede bryg til nutidens begreber schankbier og eksportøl. Der fandtes en række forskellige varianter – de milde øl drak man til morgenmaden, de stærkere til frokost eller om aftenen. I det 16. århundrede drak hver person i gennemsnit trekvart liter øl om dagen. Det var populært, forholdsvist billigt og lettilgængeligt. Men var det også godt? Det kom an på så meget. I gaderne og på pladserne vrimlede det med kroer, og alle bryggede efter egen evne, eller nogle gange manglende evne.

Fra sprøjt til mirakel

Den vestbøhmiske by Pilsen var ingen undtagelse. Siden byen blev grundlagt i 1295 kunne ølbryggerkunsten udvikle sig her. I 260 ølstuer eksperimenterede de lokale med stor iver og fornøjelse. Man forsøgte sig med hemmelige ingredienser som stødte knogler fra afdøde, stykker af galgereb og hundelort. Det er ikke så sært, at en øldrikker på Georg von Podiebrads tid jamrede over, at det lokale øl var „et giftigt og forfærdeligt bittert bryg, som fik galdesten til at vokse og snørede nyrerne sammen.“
 
Og det blev ikke bedre, snarere værre. Hvis man ville have mere smagfuldt øl, tog man det med fra Sachsen eller Bayern. Til sidst mistede rådmændene i Pilsen tålmodigheden med de lokale brygmestre. I 1838 lod de 36 tønder fordærvet sprøjt hælde ud på torvet til skræk og advarsel og forlangte forandringer. På en borgerforsamling i januar det efterfølgende år blev der lagt en enkel og genial plan: De lokale borgere besluttede at grundlægge et stort og moderne bryggeri sammen. Man gik omgående i gang med at bygge det, og allerede tre år senere åbnede det portene under navnet Städtische Brauerei Pilsen (tjekkisk: Měšťanský pivovar Plzeň).

  • Torvet i Pilsen Foto (udklip): © Libor Sváček, archiv mcumedia.cz
    Da Pilsens borgere ikke brød sig om øllet, hældte de i 1838 36 tønder ud foran rådhuset. Billedet viser Pilsens rådhus.
  • Pilsnerøl siden 1842 Foto (udklip): © Pilsner Urquell
    I 1842 skænkede den fra Bayern indhentede brygmester Josef Groll ud af sit første afkog. Pilsner Urquell har eksisteret lige siden.
  • Et fotografi fra byen Pilsen Foto (udklip): © Libor Sváček, archiv mcumedia.cz
    Øllen blev så populær, at den hurtigt udbredte sig til byens værtshuse: et fotografi fra byen Pilsen.

Grundlæggerne havde ikke særligt store ambitioner. De lokale ønskede sig bare en solid øl af god kvalitet i bayersk stil. Derfor fik de fat i brygmester Josef Groll fra Vilshofen i Passau. Men hans første afkog, som blev udskænket i november 1842, var anderledes end forventet. Det var bedre. Takket være kombinationen af saaz humle, det bløde vand i Pilsen og den lyse malt blev det ikke til en bayersk øl, men en gylden, undergæret pilsner lagerøl. Ved den første smagning havde den angiveligvis en "kraftig, fortrinlig smag, man hidtil ikke kendte fra øl". Det var ikke så sært, at den hurtigt blev udbredt i Pilsners kroer, og snart også i Prag og Wien. Groll havde bekræftet et ældgammelt princip: Hvo intet vover, intet vinder. Med nye ingredienser skabte han en helt ny øl af pilsnertypen – også kaldt pils eller pilsner. Den er i dag verdens mest solgte øltype.
 

Engang Europas største bryggeri

Den første i Prag, der blev begejstret for Golls pilsner, var skrædderen Jakub Pinkas - allerede i foråret 1843. Han tøvede ikke, men lagde nål og tråd fra sig og åbnede en ølstue. Han fik hurtigt stor succes med den. Pinkas, som ligger lige om hjørnet fra Wenzelsplatz, fik hyppigt besøg af tidens store: historikeren František Palacký, sprogforskeren Josef Jungmann og politikeren František Ladislav Rieger. Senere kom også professor og kommende tjekkoslovakisk præsident Tomáš Garrigue Masaryk jævnligt. Og gæt så, hvad der stadig er i hanen der …
 
Den berømte øl, som med tiden blev til det beskyttede mærke Plzeňský Prazdroj - Pilsner Urquell – udbredte sig med lynets hast i anden halvdel af det 19. århundrede. 20 år efter at Groll havde sendt sit første afkog ud i verden, nød man pilsneren i Paris og snart også i USA.  Det tog ikke lang tid, før Pilsner Urquell nåede frem til Latinamerika, Afrika og Mellemøsten. Før første verdenskrig var Bürgerliches Brauhaus Pilsen Europas største. Det oplevede dog vanskelige tider under nationalsocialisternes besættelse, da USA boykottede Pilsner Urquell, fordi det var et tysk produkt, og det kun var tilladt at eksportere til Det Tyske Rige. Den 17. april 1945 blev gærkældrene, køkkenerne og flaskeaftapningen ramt under de allieredes bombardementer. Umiddelbart efter anden verdenskrig blev bryggeriet statsejet, og et halvt århundrede senere, under fløjlsrevolutionen, blev det privatiseret igen.
  • Foran portene: indgangen til bryggeriet i Pilsen Foto (udklip): © Libor Sváček, archiv mcumedia.cz
    Foran portene: indgangen til bryggeriet i Pilsen
  • I dette kobberkar bryggede Josef Groll sit første afkog. Foto (udklip): © Petr Eret/ČTK
    Saaz humle, blødt vand fra Pilsen og lys malt: Josef Groll bryggede sit første afkog i dette kobberkar.
  • øludskænkningen på Pilsner Urquell bryggeri. Foto (udklip): © Pilsner Urquell
    Skål: øludskænkningen på Pilsner Urquell bryggeri.

I dag er Plzeňský Prazdroj et aktieselskab og er langt fra de beskedne borgerlige kår, det blev grundlagt under. De producerer elleve millioner hektoliter øl om året – tolv drikke, forskellige ølmærker og cirka 40 ølsorter. Pilsner Urquell er, uden konkurrence, den største eksportør af tjekkisk øl. Deres produkter markedsføres i over 50 lande. En overgang var bryggeriet i Pilsners kapacitet ikke tilstrækkelig, så virksomheden udlicenserede i 2002 produktionen af Pilsner Urquell til Tychy i Polen. Men der blev der kun brygget i knap ti år, fordi begge lande tiltrådte EU, og toldgrænserne dermed bortfaldt, og det lykkedes at øge kapaciteten i Pilsen. Det andet og sidste produktionssted uden for Pilsen, som lå i Kaluga i Rusland, lukkede Pilsner Urquell i starten af 2018. Så nu kan ølelskere over hele verden være forvissede om, at deres elskede gyldne drik udelukkende stammer fra Pilsen.
 
Derfor har pilsnerøl endnu en årsag til med rette at præsentere sig som en fast del af den tjekkiske kulturarv. Og ikke kun det, men også en del af den mellemeuropæiske. Øllen opstod i et samarbejde mellem en tysk ølbrygger og borgerne i Pilsen, den blev berømt allerede i det østrig-ungarske rige, og Polen er stadig i dag en af de største aftagere. I de seneste 175 år har bryggeriet og mærket Pilsner Urquell været med i alle historiske omvæltninger i området. Så det er ikke så sært, at den klarer sig godt i en tid, hvor faste grænser efter lang tid er forsvundet.

Top