Sprogindlæring i fremtiden
"Nye teknologier vil forandre læring"

Vil vi stadig lære fremmedsprog i fremtiden? Eller har vi programmer, som oversætter simultant mellem sprog? Hvordan vil digitaliseringen forandre undervisningen? I interviewet kommer trendforskeren Peter Wippermann med visioner på, hvordan (sprog-) læringen vil udvikle sig i fremtiden.

Hvornår lærte du dit første fremmedsprog?
 
Jeg lærte engelsk i skolen. Det var meget traditionelt: Jeg lærte gloser, tolkede tekster og svarede på engelsk i timerne. Desværre er de tyske skoler ikke kommet meget længere i dag.
 
Du siger, at det er ærgerligt, at pen og papir stadig dominerer i sprogindlæringen. Hvilke teknologiske muligheder er der for at formidle sprog?
 
I det digitale rum har smartphones, Alexa, Google og så videre gjort sproggenkendelse til en selvfølge. Denne udvikling vil helt sikkert ændre, hvordan man lærer sprog. Skriftlig formidling vil aftage betydeligt, og automatiseret oversættelse bliver en selvfølge. Det er de tyske skoler ikke forberedt på.

Læring gennem virtual reality

Kan der komme programmer, hvor man bevæger sig rundt i fremmede lande, mens man sidder hjemme bag skærmen?
 
Lige nu er man ved at afprøve en masse på lydområdet, så man vil være i stand til at lære et fremmedsprog gennem interaktiv lytning, uden at man bliver god til at skrive det. Det er bare begyndelsen. Brugen af kunstig intelligens i sprogindlæring er stadig i sin vorden. Når programmer bliver i stand til at knytte billedverdener sammen med lyde, opstår der helt nye muligheder. Med virtual reality bliver det også muligt at lære sprog ved at bevæge sig virtuelt i et andet land.
 
Findes det allerede?
 
Indtil videre har det ikke været særligt udpræget inden for sprogindlæring, men det findes allerede i spilbranchen. Man har i to år forsøgt at koble smartphones sammen med virtual reality. Teknologierne er dog stadig alt for dyre. Men jeg er sikker på, at den teknologiske verden på mange områder vil afløse den analoge.
 
Tænker du også på digital lærerkraft?
 
I Japan bruger man robotter i undervisningen, men hos os i Tyskland er man meget skeptisk over for robotter. Vi sætter heller ikke de fornødne økonomiske midler af til at forsøge det. Men vi må være klar over, at kunstig intelligens stadig er i sin spæde vorden, men alligevel tydeligt vil forandre vores liv. Det amerikanske militærs forskningsinstitut vurderer, at vi i 2025 arbejder med kvantecomputere, som er 100 millioner gange hurtigere end en almindelig computer i dag. Vi bevæger os ind i en fremtid, der polariserer – men som også giver helt nye perspektiver.

"Vores liv vil forandre sig"

Hvad betyder det for fremtidens læring?
 
I de senere år har vi sat skub i læringen i Europa. I Tyskland skabte man en industrialiseret læring gennem indførelsen af afgangseksamenerne bachelor og master. Det handler om normering, fremskyndelse og øget effektivitet. Det, der kommer ud af det, vil maskiner gøre meget bedre i fremtiden. Jack Ma, grundlæggeren af Alibaba, siger, at vi frem for alt skal være kreative – men det lærer vi slet ikke.
 
Hvordan kan man lære kreativitet i skoler og på universiteter?
 
Jeg vil ikke driste mig til at fremsætte konkrete ideer – men de nuværende læringsmål vil forsvinde. Om ti år vil sprogteknologier være allestedsnærværende, og spørgsmålet er, om vi så stadig har brug for en skriftlig fremstilling af oplysninger. Sandsynligheden for, at vi ikke længere skriver tekster, men i stedet taler med maskiner, er meget høj.
 
Jeg er nu glad for, at jeg kan læse oplysninger, der er relevante for min hverdag eller for mit arbejde.
 
De stammer også fra en tid, hvor de her teknologier slet ikke fandtes. I Tyskland vil 47 procent af de unge hellere mødes i et virtuelt rum end i den virkelige verden. Jo yngre mennesker er, desto lettere har de ved at tage nye teknologier til sig. Live-videoer har for længst erstattet postkort og breve. Men i lærerunderuddannelsen spiller digitaliseringen kun en ringe rolle. Det bør der laves om på.
 
Behøver man i det hele taget at lære sprog i fremtiden? Det kan programmer jo klare for mig.
 
Sprogprogrammer vil overtage meget, men den menneskelige kontakt vil stadig være der. Man kan ikke erstatte menneskelig nærhed med teknologi – og derfor vil vi også lære sprog i fremtiden. Som jeg ser det, vil det i fremtiden være som følger: Vi er med den største selvfølgelighed digitalt forbundne. Men det at tale personligt sammen og at forstå hinanden vil dog stadig være vigtigt.

Tendensen til afgrænsning og autonomi

Synes du ikke, det er problematisk, at man giver køb på så mange data om sig selv i den digitale verden?
 
Jeg ser realistisk på det. Når man bruger data, producerer man også data. Disse data bliver lagret – og ikke kun i ens eget land. I det øjeblik, man indgår en kontrakt med Google, beslutter Google, hvor dataene skal hen, ikke Tyskland eller EU. Det er en misforståelse, som mange ligger under for.
 
For tiden er stater ved at styrke deres autonomi. I Tyskland dukker begrebet hjemstavn ("Heimat") op igen. Hvordan vil du forklare det?
 
Det er en udvikling, der bekymrer mange. Utopien om globaliseringen har skabt en modsatrettet bevægelse med national afsondring. Det ser man ikke kun i USA, Tyrkiet, Ungarn, Polen eller Danmark, men også hos os. Folk spørger sig selv, hvem de egentlig er. Så begynder sproget også at få en skabende værdi. Man forsøger at rodfæste sig for at skabe kompleksitet i små rum. Jeg tror, at folk forsøger at bremse den rasende udvikling inden for teknologi og magtforhold. Nu får vi så at se, hvad det ender med.