Indlæring af fremmedsprog i fremtiden
Bliver det hele digitalt?

Hvordan kommer vi til at lære fremmedsprog om halvtreds eller hundrede år? Hvilken rolle kommer digitale medier til at spille i fremmedsprogsundervisningen i fremtiden? Og er det overhovedet muligt at give meningsfulde svar på disse spørgsmål i dag?
 

At komme med prognoser om fremmedsprogsundervisningen langt ude i fremtiden har ikke så lidt til fælles med at læse i kaffegrums. Den aktuelle forskning giver ikke et tilstrækkeligt grundlag for at komme med velfunderede udsagn om, hvordan det ser ud om halvtreds eller hundrede år. Af samme årsag har den kendte Horizon-rapport om brugen af digitale medier på skoler og videregående uddannelser også kun en tidshorisont på højst fem år.
 
På trods af disse forbehold har jeg indvilliget i at komme med en prognose, dog på to betingelser: Jeg kommer ikke med en prognose, men tre, og jeg gør eksplicit opmærksom på, at mine prognoser er udtryk for et rent subjektivt syn på fremtiden for indlæring af fremmedsprog. Ingen af dem kan bekræftes videnskabeligt.

Skepsis over for grundlæggende forandringer

Grundlæggende forandringer inden for indlæring af og undervisning i fremmedsprog opstår ikke gennem brugen af ”nye” medier, uanset hvordan de så ser ud. De opstår kun ved, at man udvikler nye metodiske tilgange (som den kommunikative tilgang i halvfjerdserne), eller ved at eksisterende tilgange anvendes anderledes eller i det hele taget anvendes (mere dækkende og konsekvent). Udviklingen i fremmedsprogsundervisning har i nogen tid været stagneret. Det hænger efter min mening i høj grad sammen med, at forskellige krav blokerer for hinanden. Herunder hører for eksempel kravet om standardisering og formidling af kontrollerbare kompetencer på den ene side og krav om elevorienteret, aktiverende og/eller differentieret undervisning på den anden. Jeg kan ikke se, at noget ved denne konflikt skulle ændre sig i den nærmeste fremtid. Den fremherskende metodeeklekticisme – alle plukker, hvad der passer dem – er medvirkende til, at institutioner, elever og lærebogsforlag kan leve med den i bund og grund utilfredsstillende situation. Hvis det fortsætter sådan, vil fremmedsprogsundervisningen om halvtreds år ligne den, vi har i dag.

Foto: © jungeblodt.com
Det ændrer en digitalisering af fremmedsprogsundervisningen heller ikke ved, for digitalisering er ikke en (ny) metodisk tilgang – den kan kun understøtte makro- og mikrometoder og i givet fald muliggøre nye eller andre aktiviteter, der gør, at man kan realisere bestemte principper i en metode på en anden og måske bedre måde. Jeg mener, at det er kontraproduktivt at overbebyrde teknologien med det håb, at den vil forandre virkeligheden i undervisningen på grundlæggende vis. Hvis man blot udskifter de anvendte medier og den anvendte teknologi, men i øvrigt ikke ændrer andet, sker der ingen virkelig udvikling. Endvidere kan man understøtte alle principper og metoder i fremmedsprogsundervisningen med de meget forskellige digitale medier – så en digitalisering kan altså lige så vel anvendes til at udbygge bestemte principper som til at videreføre den aktuelle metodeeklekticisme.
 
En forvandling af fremmedsprogsundervisningen kan og vil kun ske, hvis man på grundlæggende vis forandrer vaner inden for undervisning og læring, ændrer eller opgiver indøvede adfærdsmønstre og udvikler nye rutiner. Alle aktører skal arbejde aktivt på dette skifte, kun sådan er det muligt at opnå, at fremmedsprogsundervisningen faktisk kommer til at se anderledes ud i fremtiden.

Et positivt blik på gradvise forandringer

Der er visse udviklinger, jeg er forholdsvis sikker på, vil komme. Det er dog sværere at spå om, hvilke konsekvenser de vil få. Men der vil ske gradvise forandringer, især inden for tilrettelæggelsen af undervisningen og i udviklingen af læringsmedier, der anvendes til individuel indlæring – i eller uden for undervisningen.

• Digitale redskaber vil yderligere forandre tilrettelæggelsen af undervisningen og indlæringen (og i sidste ende lette den). Digitale lærebøger, software til tilrettelæggelse og afvikling af prøver, softwaresystemer til afvikling af alle forvaltningsprocesser på undervisningsinstitutioner og læringsplatforme til udbredelse af undervisnings- og læringsmaterialer og til understøttelse af læringsprocesser vil i fremtiden få en større, omend ikke fuldstændig, udbredelse.
• Denne udvikling vil føre til, at der kan indsamles flere data om elever og deres indlæring (learning analytics), og at forskningen i indlæring af og undervisning i fremmedsprog kan benytte sig af andre datasæt. Det vil inden for nogle områder føre til ny viden.
• Denne viden vil blive benyttet til at udvikle adaptive undervisningsmaterialer, som vil muliggøre en mere individuel læring.
• Adgangen til målsprogsmateriale og virtuelle kommunikationsmuligheder på målsproget vil fortsat blive mere og mere enkel. Mediernes multimodalitet vil fortsat tage til og uddifferentiere sig.
• Endvidere vil mængden af gratis undervisnings- og læringsmateriale fortsat blive forøget øges (men her siges der bevidst intet om kvaliteten af dette materiale).

Med de sidste tre udviklinger åbner der sig teoretisk set flere muligheder for kontrol over egen læring.

Tabula rasa - fremtiden er (stadig) et ubeskrevet blad. | Foto: © Colourbox Et vovet blik - håbet er lysegrønt

Jeg ser dog også en anden fremtidsvision for mig. Den tager udgangspunkt i gradvise forandringer og bliver derfor altid hurtigt modtaget med stor skepsis, men den findes ikke desto mindre. Den handler meget mere om den metodiske udformning af fremmedsprogsundervisningen i generel henseende end om brugen af digitale medier. Motivationen for disse forandringer bestemmes ikke af teknologien, men opstår på basis af viljen til en mere konsekvent realisering af en elevorienteret undervisning, som dermed også fremmer elevernes selvbestemmelse.

I min vision for fremmedsprogsundervisningen føres uformelle og formelle, stærkt kontrollerede, mindre kontrollerede og ikke kontrollerede læringsfaser konsekvent sammen. Den ægte (autentiske) kommunikation med målsprogstalende – ofte i et virtuelt format, men også i fysisk form på andre læringssteder – er fra starten omdrejningspunkt for undervisningen (se Krommer 2018). Undervisernes rolle forandrer sig. De bliver på ingen måde overflødige, når eleverne i højere grad benytter sig af de digitale kommunikationsmuligheder med målsprogstalende, og når de benytter sig af målsprogsmateriale og øvelser på internettet. Tværtimod bliver underviserne endnu vigtigere i en rådgivende og understøttende funktion, fordi de som de eneste kan fremme eleverne i deres selvbestemmelse – og på den måde give dem mulighed for at udnytte det ovenfor anførte udbud på en meningsfuld måde og give dem målrettet hjælp med alle former for problemer relateret til indhold og frem for alt form (Rösler 2013: 162). Fremmedsprogsundervisningen sker ikke længere blot i et specifikt (undervisnings-) lokale, men på meget forskellige læringssteder. Den er endvidere kendetegnet ved et væld af arbejds- og interaktionsformer. Undervisningsformen med underviserens fysiske tilstedeværelse er derfor blot én form, og den isolerede læring (for eksempel hjemmefra) er blot en anden. Der findes mange andre end dem, som kan anvendes afhængig af undervisnings- og læringsmål (ansporet af underviseren eller selvvalgt af eleven). Scenarier med blandet undervisning, hvor forskellige metodiske tiltag og didaktiske valg knyttes sammen på forskellige niveauer (se Würffel 2018), bestemmer hverdagen for fremmedsprogsundervisning og -indlæring.
 
Lyder det ikke eksotisk nok? Det er rigtigt, forslagene er ikke nye. Men den konsekvente implementering af dem ligger efter min mening stadig langt ude i fremtiden.