Inkluderende læring og undervisning
Kønsinkluderende sprogbrug i undervisningen inden for tysk som fremmedsprog

Kønsinklusion
© Sharon McCutcheon

Sprogbrug og dermed også indlæringen af sprog er tæt forbundet med identitet. Allerede i begynderundervisningen taler eleverne om sig selv, deres erfaringer og deres relationer til andre mennesker. Hvordan kan du hjælpe dine elever med at udtrykke kønsidentitet uden at skelne mellem hankøn og hunkøn?

Hvorfor har vi brug for kønsinkluderende sprogbrug i undervisningen inden for tysk som fremmedsprog? 

Ikke alle elever på sprogkurser identificerer sig med de binære kategorier ”mand” og ”kvinde”. Derimod skal køn, menneskets sociale køn, snarere forstås som et bredt spektrum. Men hvordan udtrykkes dette spektrum på tysk? Uden for det tyske sprogs officielle normer findes der mange muligheder for en kønsinkluderende sprogbrug. Undervisere kan i undervisningen gøre en indsats for at synliggøre den kønsinkluderende sprogbrug ved at gøre deres elever opmærksom på den.

Gør kønsidentiteter synlige

Når vi lærer sprog, er det nødvendigt, at vi bruger navneord, der refererer til personer. Det tyske sprog følger her traditionelt en binær kønsforståelse, mand og kvinde. Men det giver i mellemtiden også nogle muligheder for at synliggøre en bred vifte af kønsidentiteter. Ved hjælp af midter-i’et, i f.eks. ”LehrerIn” blev det forsøgt at erstatte den generiske hankønsform. Men også denne skrivemåde udtrykker en binær konstruktion. To mere inkluderende muligheder er Gender-Gap (kønsdefinerende mellemrum, red.)  (Hermann 2003) (Student_in) og kønsstjernen (Student*in). Mellemrummet og den lille stjerne tegner et billede af spektret af kønsidentiteter. I undervisningen kan vi gøre opgaveformuleringerne mere inkluderende ved brug af kønsstjernen eller Gender-Gap. Fotos giver også mulighed for en mere visuel kommunikation af inklusionen. Til dette formål findes der nogle fantastiske billededatabaser, som f.eks. ”Disabled And Here Collection” eller ”The Gender Spectrum Collection”.

Venner på en fest | © DR. STEFFEN KAUPP Venner på en fest | © DR. STEFFEN KAUPP | © The Gender Spectrum Collection Brugen af kønsneutrale alternativer

Kønsstjernen og Gender-Gap gør det let at skabe kønsinkluderende varianter af navneord, f.eks. bliver ”Freund” og ”Freundin” til ”Freund*in”. Men det giver dog også elever (og undervisere) visse sproglige udfordringer, da grammatiske oplysninger ofte går tabt. Hvis man f.eks. skriver ”Ich sehe eine*n Köch*in”, så er det ikke tydeligt for eleven, at hankønsformen i ental er ”Koch” og ikke ”Köch”. Problemet kan undgås, hvis du lærer dine elever kønsneutrale former som f.eks. ”Studierende” eller ”Lernende”. Findes der ikke noget kønsneutralt alternativ til et navneord i almindelig sprogbrug? Så vis dine elever, hvordan de ved hjælp af kreativ sprogbrug kan undgå binære konstruktioner: På den måde bliver ”der*die Teilnehmer*in” ganske enkelt til ”die teilnehmende Person” og ”der*die Chefin” til ”die Führungskraft”.

Brug i undervisningen

Eleverne får en liste med 3-4 navneord (f.eks. der*die Sänger*in; der*die Arbeiter*in; der*die Fensterreiniger*in). Ved disse navneord skal de omdanne kønsstjerneformen til kønsneutrale varianter. Ud af ”der*die Sänger*in” bliver der f.eks. ”die singende Person”, og ”der*die Fensterreiniger*in” bliver til ”die Fensterreinigungskraft”. Til begynderundervisningen er en researchopgave velegnet, hvor eleverne skal finde kønsneutrale alternativer til en række udvalgte navneord, f.eks. på hjemmesiden https://geschicktgendern.de/.

Research i den digitale kønsordbog Research i den digitale kønsordbog | © Dr. Steffen Kaupp Kønsinklusion uden for navneord

En kønsinkluderende undervisning er naturligvis ikke kun begrænset til navneord. Ofte bruges også det personlige pronomen xier, som er opstået i det tyske transseksuelle miljø. På Illi Anna Hegers hjemmeside finder man udførlige forklaringer på brugen af dette pronomen. Lige som det er tilfældet med de kønsneutrale navneord, er det vigtigste at skabe en bevidsthed om dette pronomen hos eleverne. Det betyder ikke, at det skal introduceres og diskuteres i detaljer. Man kan f.eks. tage emnet om valg af pronomen op, ved at man i en præsentationsrunde stiller spørgsmålet, ”Hvad er dit pronomen?” På den måde bliver kønsinklusion en del af den aktive sprogbrug. Når elever regelmæssigt støder på kønsneutrale navneord og pronomener i autentiske sprogsammenhænge, normaliseres brugen, hvilket i høj grad bidrager til inklusionen af ikke-binære personer. 

En kønsinkluderende dialog En kønsinkluderende dialog | © Dr. Steffen Kaupp Men det står jo alt sammen ikke i Duden!

En kønsinkluderende sprogbrug er tæt forbundet med bredere diskussioner inden for emnet køns- og genusidentitet. Tyskundervisere, der underviser i forskellige kulturelle sammenhænge, skal forene de lokale betingelser og kulturelle diskurser inden for temaet køn med formidlingen af et moderne, inkluderende billede af Tyskland. Mange af disse sproglige strukturer er dog endnu ikke officielt at finde i Duden. En af vores vigtigste opgaver som undervisere er dog at skabe et læringsmiljø, hvor alle elever føler sig repræsenteret. Og formidlingen af sproglige midler til at udtrykke alsidige kønsidentiteter med er en vigtig del af denne inklusion.

 

Litteratur

  • Herrmann, Steffen (2003): Performing the Gap – Queere Gestalten und geschlechtliche Aneignung. Arranca! Udgave 28, november, s. 22 - 26.
  • Djavadghazaryans, Angineh. ’Please Don’t Gender Me!’ Strategies for Inclusive Language Instruction in a Gender-Diverse Campus Community.” Diversity and Decolonization in German Studies.  Regine Criser og Ervin Malakaj (udg.). New York: Palgrave, 2020. 269–287.