Koncert Rashad Becker (DE)

Rashad Becker © Camille Blake

Fr, 16.02.2018

21:00

ALICE

Københavns nye spillested ALICE har netop slået dørene op som en fusion af det legendariske Jazzhouse og spillestedet Global med beliggenhed på Nørre Allé 7 på Nørrebro.
 
Under årets Vinterjazzfestival præsenterer PROTON, en gruppe af fremsynede musikkuratorer, og ALICE den visionære tyske elektroniske musiker Rashad Becker, som er kendt for sit helt særlige fokus på lyddetaljer. Becker leger i sine to roste udgivelser Traditional Music of Notional Species Vol. I & II, der begge er udgivet på det toneangivende Berliner-label PAN, med antropologiske undersøgelser af imaginære lydverdener. Hans unikke teknikker og ekspressive manipulationer af lyd fremstår her i en spændende og kompromisløs ny form, som man sikkert kan få en smagsprøve på til koncerten den 16. februar.
 
Rashad Becker er også aktuel på dette års CTM Festival i Berlin, Festival for Adventurous Music and Art, der løber fra den 26. januar til den 4. februar, men følger altså op med et besøg i Danmark, hvor han tidligere har optrådt.
 

 
 

Tilbage