Copenhagen Architecture Festival

Copenhagen Architecture Festival - Bauhaus © absolut Medien GmbH

To, 04.04.2019 -
Sø, 14.04.2019

Grand Teatret (København), Øst For Paradis (Aarhus), Café Biografen (Odense)

Arkitekturfestivalen Copenhagen Architecture Festival, CAFx, byder på film, udstillinger, samtaler, fest og meget mere. I år med fokus på bl.a. 100 års jubilæet for Bauhaus, en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige kunstskoler, der stræbte efter at forbinde arkitektur, kunst og samfund. Samtidigt ser festivalen fremad i tid med den internationale udstilling Housing the Human med fremtidsforskning i prototypeformat.

I anledning af 100-året for Bauhausskolens åbning i 1919 i Weimar ser CAFx nærmere på paradokserne i fortællingen om Bauhaus, ligesom der bliver spurgt ind til relevansen af arven fra Bauhaus for vor tids udfordringer. Hør idéhistoriker Carsten Thaus introduktion til Bauhausskolen fredag den 5. april i Cinemateket eller se film om Bauhaus, blandt andet den spritnye Bauhaus Spirit af Niels Bolbrinker og Thomas Tielsch med introduktion af arkitekten Alfredo Brillembourg fra Urban Think Tank. Der er et fyldigt filmprogram med Bauhaus som tema, herunder også en stumfilmkoncert med Bjørn Svin, der sætter elektronisk musik til klassikeren Berlin – Die Sinfonie der Großstadt.

Tirsdag den 9. april er der debat i Politikens Forhal om Bauhausskolens ubalance i forhold til kønsfordelingen: Bauhaus: Frihed, lighed – og diskrimination. Panelet består blandt andet af arkitekt og professor emerita Dorte Mandrup og Bauhaus-ekspert og forsker i mordernismens manderoller Anja Baumhoff.

Se hele det fyldige program på festivalens hjemmeside.

Tilbage