Copenhagen Jazz Festival 2019: Andromeda Mega Express Orchestra

Fotografi af Andromeda Mega Express Orchestra © Christoph Soeder

Fr, 12.07.2019

20:00

Kulturhuset Islands Brygge

Andromeda Mega Express Orchestra er et fænomen. Et big band, der slet ikke lyder som et big band. Og et orkester, der ikke blot krydser grænser mellem progressiv jazz og klassisk musik, men også uden at blinke indarbejder både sci-fi soundtracks, hiphop, afrobeat-inspirerede polyrytmer og meget mere.
 
På scenen opviser det 18 personer store orkester et overvældende teknisk niveau, som de formår at få til at gå hånd i hånd med et både underholdende og fanden i voldsk sceneshow. Denne kombination har gjort dem til et varmt navn på mange store festivalscener rundt omkring i verden.
Og nu får Copenhagen Jazz Festival altså turen, når Andromeda Mega Express Orchestra optræder fredag den 12. juli kl. 20 på udendørs scenen Jazz by the Sea på Islands Brygge. Koncerten er et samarbejde mellem Copenhagen Jazz Festival, ALICE og Goethe-Institut Dänemark.

Orkestrets medlemmer kommer fra vidt forskellige musikalske sammenhænge, og det høres. Selv omtaler de orkestret som et levende laboratorium. Eksperimenterende, legesygt og medrivende. Senest har de udsendt albummet Vula (2017), som byder på både free jazz, tropicalia, minimalisme og elementer af Bach.
 

Tilbage