Paneldebat Tysklandssalonen #9 [Venteliste]

Im zweiten Tysklandssalon in diesem Jahr geht es um die sogenannten "Brown babies" der Nachkriegszeit und ihre Verbindung zu Dänemark. © Goethe-Institut Dänemark

Ma, 26.02.2024

19:30

LiteraturHaus

"Brown babies"

I årets anden Tysklandssalon fokuserer vi på de såkaldte ”brown babies” fra den tyske efterkrigstid og deres forbindelse til Danmark. Man regner med, at der efter 1945 blev født omkring 5-6000 børn i Vesttyskland som resultat af forhold mellem tyske kvinder og sorte, amerikanske soldater. Deraf blev omkring 3000 børn bortadopteret til Danmark, som man regnede for at være mindre racistisk end det vesttyske samfund i efterkrigstiden.

Som gæst har vi blandt andet John Nwako, barn af Elfriede Fiegert, der i 1952 spillede hovedrollen i filmen Toxi, der for første gange italesatte disse børn i den tyske efterkrigshistorie. John Nwako er vokset op i både Tyskland og Danmark.

Samtalen foregår på dansk. Der er som altid fri adgang til salonen, men der er et begrænset antal pladser, så skynd dig at reservere en billet. Det kan du gøre her fra fredag, den 9. februar 2024, kl. 12:  Dørene åbner kl. 18.30, hvor DJ Lars Bliesener vender plader, selve salonen starter kl. 19.30. Baren i LiteraturHaus er som altid åben og byder på et bredt udvalg af drikkevarer.
 

om konceptet

Tysklandssalonen er en tilbagevendende begivenhed for alle, der interesserer sig for Tyskland. Hver salon tager aktuelle temaer og udviklinger i Tyskland op og kaster et blik på tysk kultur, samfund og politik. Hvad står øverst på den tyske regerings dagsorden, hvilke intellektuelle debatter er dominerende, hvordan agerer Tyskland ude i verden? Hvilke aktuelle udfordringer står Tyskland overfor lige nu? Værterne - Adam Paulsen, Anna Sandberg, Moritz Schramm og Philipp Ostrowicz - vil  diskutere med hinanden og også foretage en lille rundtur i aktuelle bøger, film eller udstillinger. Til hver salon inviteres desuden en gæst, der er ekspert i aftenens tema, eksempelvis en forfatter, historiker eller politiker. 

Den næste salon finder sted den 29. april 2024.
 
Salonerne er arrangeret af Dansk-Tysk Selskab i samarbejde med Goethe-Institut Dänemark, Dansk-Tysk Industri- og Handelsklub og LiteraturHaus.
 

Tilbage