Hurtig adgang:
Gå direkte til indholdet (Alt 1)Gå direkte til sekundærnavigationen (Alt 3)Gå direkte til hovednavigationen (Alt 2)

Freiraum

Projektet Freiraum undersøger, hvordan det står til med friheden i de europæiske byer. Hvilke spørgsmål dukker op, når borgere, videnskabsmænd og -kvinder og kulturarbejdere stedsspecifikt beskæftiger sig med begrebet frihed? Hvilke problemer bliver synlige?  
 

Freiraum© Goethe-Institut / Adam Burakowski

Freiraum #KOPENHAGEN - vores film

Gennem de seneste årtier har Københavns byudvikling ændret sig fra at være styret af egalitære danske velfærdsidealer om gode boliger for alle til en byudvikling, der i høj grad er præget af markedsmekanismer, hvor økonomiske interesser har overtrumfet almenvellets interesser. Denne udvikling har sat sig sine spor i befolkningssammensætningen. Færre og færre har råd til at bo i byen, og der er et større og større socialt og økonomisk skel mellem land og by, centrum og periferi. Et skel, der ikke matcher Danmarks selvfortælling om velfærdssamfundet med lige muligheder for alle til at leve og bo i byen og her føle sig inkluderet i et fællesskab, som man kan og vil påvirke ad demokratisk vej.
 


 



 

Baggrund

I sen-firserne var København tæt på at gå konkurs. Kommunen begyndte at sælge ud af sine grunde til private developers. Heraf opstod fænomener som metroen, byfornyelsen af brokvarterne, Ørestad og privat og offentlige partnerskaber som CPH City og Port Development.

I dag er København Danmarks rigeste kommune, men det har haft sin pris:
Fra at være en by for alle, præget af velfærssamfundets idealer, er København  blevet mere strømlinet og præges i stigende grad af en kulturbærende elite, der i Danmark populært kaldes 'caffe latte-segmentet'. Et begreb opstået i kølvandet på den kreative middelklasses indtog fra forstæderne og den samtidige fremvækst af de mange dyre kaffebarer. Fortællinge om det gode liv er blevet synonymt med det gode byliv, som kræver et vist økonomisk og socialt overskud.

Før kommunen solgte ud af sine grunde, og boligerne blev et investeringsprojekt for developers, havde folk fra alle økonomiske lag råd til en lejlighed i hovedstaden. Dette sikrede et bredt spektrum af beboere og en bredere repræsentation af Danmarks befolkning. I dag ser vi en tendens til det modsatte samtidig med, at Danmark har ændret sig fra et homogent samfund til et mere multikulturelt samfund.

Et område i København, hvor den beskrevne segregering og gentrificering i særlig grad kan observeres som en slags mikrokosmos, er Sydhavnen. Bydelen brydes af en stor indfaldsvej til centrum, hvor nye luksusboliger med havneudsigt, som er skudt op inden for de seneste 10 år, præger den ene side, og almene boligbyggerier fra velfærdsplanlægningens tid, husbåde, kolonihaver præger den anden side.
Politisk set stemmer den ene side blåt (højreorienteret) og den anden side rødt (venstreorienteret) og på begge sider af vejen eksisterer hver sin folkeskole.   
 

Projektablauf: Fragen finden, Tandems bilden, Fragen tauschen, Antworten entwickeln

Im Zentrum von Freiraum steht der Netzwerk-Gedanke. Bis Ende September 2017 entwickelte jedes der teilnehmenden 38 europäischen Goethe-Institute gemeinsam mit mehreren Partnern vor Ort – das können Theater sein oder Kunstzentren, NGOs, Universitäten, Vereine, Initiativen – eine Fragestellung zum Begriff der Freiheit. Diese Fragestellung soll eine ganz besondere Problemlage in den Blick nehmen, die für den jeweiligen Standort große Relevanz besitzt. Unser Projektpartner in Kopenhagen ist das Copenhagen Architecture Festival.

Copenhagen Architecture Festival © Copenhagen Architecture Festival Copenhagen Architecture Festival wurde 2014 mit dem Ziel ins Leben gerufen, zu erkunden und zu vermitteln, in welcher Weise Architektur unser Leben beeinflusst und umgekehrt. Architektur bezieht sich dabei nicht nur auf den gebauten Raum, sondern auf sämtliche räumliche und kulturelle Praxen - sprich wie wir Menschen im Raum und mit dem Raum interagieren. Seit nunmehr fünf Jahren macht das Festival durch ein öffentliches Programm bestehend aus Filmvorführungen, Spaziergängen, Gesprächen, Ausstellungen, Diskussionen, Konferenzen, Workshops und kleineren Forschungsprogrammen das Feld der Architektur für ein breites Publikum zugänglich. Über einen Zeitraum von zwei Wochen finden jedes Jahr über 150 Veranstaltungen zeitgleich in Kopenhagen, Aarhus, Aalborg, Odense und im dänischen Rundfunk statt.


 

Arrangementer

Top