Udstillingsprogram Collective Making

To, 01.01.2015 -
Lø, 31.12.2016

Kunsthal Aarhus

Kunstnerkollektiver, kollektive processer og sharing – dette er temaer, som Kunsthal Aarhus fokuserer på de næste to år under overskriften Collective Making. Gennem udstillinger, foredrag og diskussioner vil der blive sat fokus på processer som extreme-sharing, transformationen af do-it-yourself-mentaliteten til en kollektiv bevidsthed (do it with others) og den generelle globale tendens mod kollektivt arbejde. Collective Making reflekterer over, hvilken betydningen det kollektive og fællesskabet har for kunstverdenen og den kreative udveksling.

Udstillingens centrale værk er PrayWay af det internationale kunstnerkollektiv Slavs and Tatars. Værket bliver vist i samarbejde med kunstnerhuset Stuttgart. PrayWay består af et traditionelt bogstativ, som bliver brugt til de hellige bøger, og af et folkeligt tæppe, som normalt bruges som siddeplads i mellemøstlige tesaloner. Således opstår et kunstværk, som både er en installation og en skulptur. Samtidig er det i helt bogstavelig forstand en siddeplads, som tilbyder en platform for kollektive processer. PrayWay inviterer til, at man sætter sig sammen, diskuterer sammen, morer sig sammen. PrayWay inviterer kort sagt til fællesskab og danner i bogstavelig forstand grundlaget for udstillingen.

Den 9. december åbner den tredje udstilling i programmet Collective Making: I ”Stongue” undersøger kunstnerkollektivet Slavs and Tatars sprogpolitik som en form for sproglig etiket i dens skrevne, mundtlige og visuelle form. Med disse nye værker skabt specielt til Kunsthal Aarhus viser udstillingen et betydningsfuldt aspekt af kollektiv tænkning og skabelse: sproget.

Tilbage