Et nyt begreb har sneget sig ind i den danske sprogbrug fra engelsk: "whistleblower". Vi støder i særlig grad på det i medierne, hvor ordet bruges om en person, der oplyser om kritisable eller ulovlige forhold i selskaber, organisationer eller offentlige institutioner, hvor den pågældende er involveret. Alle kender Edward Snowden som whistlebloweren, der lækkede oplysninger om massive amerikanske efterretningsprogrammer til avisen The Guardian, og om ham og andre diskuteres det lystigt, om man har med en helt eller skurk at gøre.
Netop dette skisma sætter Kunsthal Charlottenborg fokus på ud fra kunstens synsvinkel i sin nye, kontroversielle udstilling
Whistleblowers & Vigilantes – Figurer fra den digitale modstandskamp, der præsenterer hovedpersoner, positioner og strategier i den digitale modstandskamp. Ved hjælp af kunstværker, tv-klip, overvågning, dokumentarisme og historiske dokumenter stiller udstillingen spørgsmålet, om de digitale aktivister er frihedskæmpere, der slås for sandhed og retfærdighed, eller terrorister, der truer statens sikkerhed?
Ikke uventet bliver man på udstillingen præsenteret for Edward Snowden sammen med to andre af de helt store whistleblowers i vores tid – Julian Assenge og Chelsea Manning – samt bl.a. Anonymous, DIS, Metahaven, Ted Kaczynski (Una-bomberen), Etoy og Peng! Collective.
Udstillingen sætter sig også for at undersøge ligheder og forskelle blandt whistleblowers, hackere, aktivister, kunstnere og andre eksponenter for den radikale type online-aktivisme. Samtidig trækkes der historiske tråde til modstanden mod statslig overvågning, men også mod den tekniske og økonomisk motiverede overvågning igennem de seneste 45 år.
Udstillingen er kurateret af
Inke Arns og
Jens Kabisch og organiseres i samarbejde med
HMKV (Hartware MedienKunstVerein) i Dortmund, der i 2016 husede forløberen for den udstilling, som nu kan ses på Charlottenborg Kunsthal.
Tilbage
