Hurtig adgang:

Gå direkte til indholdet (Alt 1) Gå direkte til hovednavigationen (Alt 2)

Madelin Wilian (DK)

Madelin Wilian © Troels Løkza Madelin Wilian, født 1969, bor og arbejder som billedkunstner, illustrator, forfatter og musiker i København. Hun har studeret på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København og på Academy of Art University i San Francisco. Som 16-årig debuterede hun som illustrator på forlaget Gyldendal og har siden udgivet adskillige andre bøger under navnet Mikkeline W. Gudmand-Høyer, både som forfatter og som illustrator. Hun er medlem af kunstnergruppen Drøm & Co og guitarist og sanger i bandet Stjernevask.

Madelin er vokset op i bofællesskab i 70erne, da der blev eksperimenteret med alternative boformer og fællesskaber i stor skala. Hun er optaget af menneskers interaktion med hinanden, nye alternative samfundsstrukturer, ligestilling og donut-økonomi. Fra maj-juli 2022 arbejder hun med projektet i kunstneratelier i Madrid via organisationen R.A.R.O.

Som billedkunstner arbejder hun med en bred vifte af forskellige teknikker, fra blandede medier til akryl- og oliemaleri, træsnit og computergrafik. Hendes billedsprog, der minder om fauvismen, er kendetegnet ved klare farver og en ekspressiv forenkling af formerne. Hun skaber naive fantasiverdener, der er præget af stor lethed, men som også har samfundskritiske referencer.
 
  • Gemälde von Madelin Wilian, eine sitzende Person schaut auf einen Hasen. © Camilla Schiøler
  • Gemälde von Madelin Wilian, eine abstrakt gemalte Person befindet sich in einem Raum und trägt eine Kiste auf dem Arm. © Camilla Schiøler
  • Gemälde von Madelin Wilian, links sitzt eine Katze, rechts sind Pflanzen zu sehen. © Camilla Schiøler

Madelin Wilian har udstillet på forskellige gallerier i Danmark og i udlandet, senest på Den Frie, København og Galleri Jarsbo, Aalborg.

Under sit ophold på Spinnerei Leipzig ønsker Madelin Wilian at udforske alternative former for social sameksistens som led i et projekt, der primært baserer sig på maleriet.

Madelin Wilian
 
Top