DJ-koncert & filmvisning Vinterjazz presents: Kraut Remixed + The Potential of Noise

Kraut Remixed

Fr, 21.02.2020

20:00 - 23:00

Forbrændingen

Tysk "Krautrock" i centrum af jubilæumsudgaven af Vinterjazz

Copenhagen Jazz Festivals landsdækkende musikfestival Vinterjazz fejrer i sin 20. udgave den tyske ”Krautrock”. Her tager den fremadstormende danske lydkunstner SØS Gunver Ryberg og den chilensk-fødte, eletroniske musiker Cristian Vogel i en koncertrække favntag med genren med udgangspunkt i den legendariske krautrock-producer Conny Planks (1940-1987) efterladte produktioner.

Autentiske multisporsoptagelser af krautrockens mest originale kunstnere er blevet stillet eksklusivt til rådighed for Ryberg og Vogel, som turnerer med personlige remix af krautrock-legender som Neu!, Harmonia og CAN baseret på de oprindelige optagelser. Med sig har det musikalske makkerpar en særligt udvalgt mixerpult, håndplukket af Planks tekniker Michael Zähl, som designede og byggede hovedparten af producerens legendariske grej.

Kraut Remixed tager festivalgæsterne med tilbage til tressernes og halvfjerdsernes Vesttyskland, hvor Krautrock lagde lyd til den unge generations behov for at (genop)finde en ny tysk identitet efter Anden Verdenskrig. Krautrocken lader sig ikke nemt indfange i en enkel genrebetegnelse – det er en tysk version af eksperimentel rock, der også har givet inspiration til kendte internationale navne som Brian Eno, Joy Division og David Bowie samt hele genrer som techno, new age og post-rock. Krautrock har sat et betydeligt aftryk på den moderne – og særligt den elektroniske – musiks historie.

Filmvisning: The Potential of Noise feat. Stephan Plank

Stephan Plank, dokumentarist og søn af den legendariske superproducer Conny Plank, udsendte i 2018 dokumentarfilmen The Potential of Noise. Her forsøger sønnen at forstå, hvilket indtryk faderen, der døde i en alder af 47, efterlod sig – både på de utallige musikere, der besøgte hans studie i udkanten af krautrock-byen Köln og på den moderne musik. 
 
Filmen vises ved udvalgte arrangementer i København, Albertslund, Aarhus og Aalborg, ligesom Stephan Plank medvirker i talks om krautrockscenen og -historien.
 
Copenhagen Jazz Festival Fonden står bag Copenhagen Jazz Festival og Vinterjazz. Sidstnævnte består af over 600 koncerter fordelt på mere end 100 venues i hele landet.

Projektet er et af ti vinderprojekter fra vores Open Call, som vi udsendte i foråret 2019. Fagfolk fra den kreative verden, forsknings- og uddannelsesområdet blev her opfordret til at byde ind med større kulturprojekter, der også har fokus på dansk-tysk samarbejde.

 

Tilbage