I året 1919 grundlagde Walter Gropius Bauhaus – og dermed revolutionerede han ikke bare arkitektur og design, men også selve måden at tænke arkitektur og design på. Hvilken betydning har Bauhaus i dag? Og hvad bør alle vide om den tyske designskole? Vi svarer på de vigtigste spørgsmål til 100-års jubilæet.
Journalist Tom Kampman tager en tur rundt på den store Bauhaus-udstilling på Designmuseum Danmark med museets udstillings- og samlingschef, Christian Holmsted Olesen. De gennemgår sammen Bauhaus’ historie og indflydelse.